Extreme makeover blog edition

Foråret er her. Det kan godt være at det ikke selv har opdaget det endnu, men sådan er det! Og foråret byder som regel på forandnringer og opfriskninger.
Herhjemme blev her frisket lidt op i sidste uge, og i nu er turen kommet til bloggen, der har fået en gevaldig ansigtsløftning, så den nu forhåbentlig er klar til en relancering. Jeg synes faktisk at den er blevet rigtig fin! Kom gerne med jeres input. Hvad synes I om det, og hvordan frisker I op i anledningen af foråret?

Velkommen til et nyt krea-år

Så er det vist ikke for tidligt til årets første blog-indlæg.

I dag kom en fin lille overraskelse med posten. Havde slet ikke tænkt over at jeg inden for det sidste halve års tid har købt varer på Panduros hjemmeside. Så nu har de været så flinke at sende mig et forårskatalog.

Ihh hvor det kribler i mig for at komme igang med trylledej, kyllingeklip og ægpynteri... Men pludselig, midt i al iveren, husker jeg pludselig den gamle julesang med ordene:

“nej det‘ ikke sandt, nej det‘ ikke sandt, for derimellem kommer FASTEN!“

Min søns første rigtige fastelavn, så hvad skal jeg nu finde på at klæde ham ud som...?

Fortsættelse følger... Men nu ved jeg da hvad næste projekt skal være.

Så blev det første søndag i advent.

Jeg vil betegne mig selv som et rimelig kreativt menneske, men når det kommer til blomsterbinding, besidder jeg altså ikke den store fantasi. Så med min adventskrans holder jeg det altid meget simpelt.

Heldigvis kan man nu få adventskranse med blandet grønt, og med et par hvide lys med lidt hamp-snor viklet omkring, lidt nødder, kogler og to små julemus, synes jeg faktisk at den er blevet helt fin. Uden den helt store indsats.

Glædelig jul!

Én af de der dage.

En del af et krybbespil jeg er ved at lægge sidste hånd på.

Mere om dette følger senere.

I dag har været en af de dage man går og sukker efter i en travl hverdag.

Jeg holder mig en mere eller mindre tilfældigt placeret, men utrolig tiltrængt, uges ferie.
En mig-ferie!

Derfor kunne jeg med god samvittighed sætte mig til at lave lidt trylledej. Og med “lidt“ kan jeg godt afsløre at der gik fem timer med det. Se dét er hvad jeg kalder kvalitetstid!

En æske fyldt med minder (eller en succeshistorie om en skotøjsæske)

På det seneste har jeg taget mig nogle overdådige shoppeture, med det forsmål at få opdateret garderoben op til arbejds-genopstart. Det har bl.a. resulteret i tre par sko, og det er jo ikke tosset.

Men så står man der med de fine æsker, som man jo ikke nænner at smidde ud, slet ikke eftersom det var "rigtige" skotøjsæsker, I ved, den der gode kraftige kvalitet. Den ene af de tre æsker fik sønnen dog hurtigt elimineret med et nysgerrigt kravle-skridt på låget, det kunne det ikke holde til.
Ok, one down, two to go. Jeg prøver så vidt muligt at begrænse mit samler-gen, og er derfor begyndt grundigt at overveje: "kommer jeg til at bruge det?" Derfor var jeg hurtigt klar over at jeg ikke bare kunne opmagasinere to skotøjsæsker, ud fra ressonementet "Dem kan jeg bruge en dag". Erfaringen siger mig nemlig at "en dag" sjældent kommer, i hvertfald ikke af sig selv.

Pludselig slog det mig, at jeg tidligere havde tænkt på at lave en æske til sønnen, med plads til alle de små minder der ikke kan sættes i en bog. Nu havde jeg æsken, jeg havde idéen, jeg havde sådan set ikke tiden, men det tog jeg ikke så tungt, nu var det jo med at smede mens jernet var varmt.



Inden i æsken gemmer sig en masse fine minder,
selvfølgelig svøbt i guld.

Det tog ca. 6 timer, og foruden skotøjsæsken, brugte jeg følgende materialer:
- Guld-spraymaling
- Stofrester
- Bånd
- Sort broderi-garn
- Knap til blomst
- Pladevat til at give låget et "puffet" look
- Sort silkepapir
- Limstift
- Universal-lim (so-long hjerneceller!)
Alle ting fandt jeg i gemmerne.




Apropos gemmerne, har jeg hen over sommeren fået organiseret en anseelig mængde (ca. 80 %) af mine krea-artikler, bl.a. i plastikkasser fra IKEA i forskellige størrelser. Dette var således mit første krea-projekt siden da, og det var en ren fornøjelse! Jeg vidste lige hvor jeg skulle finde de ting jeg skulle bruge, og da jeg var færdig, var det lynhurtigt at rydde op igen.

Summasumarum: håbet om et velorganiseret krea-liv lever!

Vi prøver lige igen...

Én af de ting jeg havde forestillet mig, man kunne bruge en barselsorlov var at blogge. Det kunne man såmend også... jeg fik det bare ikke gjort. Eller jo, jeg fik jo oprettet bloggen her, og skrevet mit første indledende indlæg, men så var det lidt som om det gik i stå.
Jeg tror lidt at alle de gode ideer faldt over hinanden og snublede. Så nu prøver jeg igen, her et lille havlt år efter mit første indlæg.

Jeg har en masse tidligere projekter jeg gerne vil vise frem her på bloggen, men hvis jeg skal forsøge at hitte rede i den kronologiske rækkefølge, kommer bloggen aldrig videre. Så vi starter med det nyeste projekt, og så må resten komme hen af vejen... Forhåbentlig.

En start (eller historien om en bristet illusion)

Der var engang (sådan starter alle gode eventyr) hvor jeg havde en drøm. En drøm om at indrette et stort og veludstyret arbejdsværelse. Der skulle være et stort arbejdsbord, i en ordentlig højde og med stol til, et lille bord til symaskinen, spoler med sytråd på snorlige rækker og fine glas med knapper og bånd i. Der skulle være ruller med gavepapir, ringbind med snitmønstre og kurve med garn i alle farver. Væggene skulle være lyserøde og i hjørnet skulle min gine stå, klar til at pryde sig med min næste kreation. Intet skulle mangle, og alting skulle være lige til at finde på dets nøje tilrettelagte plads. Her kunne kreativiteten få lov at udfolde sine store vinger.

Men… sådan blev det ikke helt. Mine mange kasser/poser/sammenkrøllede bunker/æsker/mapper med alt muligt blandet indhold, er spredt ud over hele huset, på tilfældige og midlertidige opmagasineringssteder, hovedsageligt grupperet i den del af huset der bruges som pulterkammer (her kommer navnet på bloggen ind i billedet). Jeg roder ad helvede til, i hele huset, når jeg går igang med et projekt. Ikke meget er til at finde og ikke meget bliver lavet færdigt.

Så mens jeg venter på den dag (og bare vent, den skal nok komme) vil dette være min kompensation. Mit virtuelle hobbyrum. For her kan jeg selv bestemme hvad der skal vises frem, jeg kan organisere alt så fint, og forhåbentlig motiverer det mig tilstrækkeligt til også at få organiseret virkeligheden. Eller det er jo en start.

/Nanna